Spiserestauranten Helga Med Mads Hermansen (Ala carte aften)
Helga er et pop-up restaurant-koncept, skabt af venner for at kokkerere og yde service. Vi byder kokke, tjenere og bartendere, som vi kender, beundrer og elsker, velkommen. Stedet og dele af holdet ændres, men gæsterne vil hver gang, for et par timer, blive forenet med os i service, vin, mad, kærlighed og fest - men kun nu og da. Vi er glade for at præsentere vores allerførste gæstekok på Helga – den talentfulde Mads Hermansen. En ung kok med stor erfaring, hvis kulinariske kunnen er næret af Samsøs frodige jord. Hans dedikation til naturlige råvarer og intense smage, hentet fra både land, hav og luft, skaber en oplevelse, hvor der kun er plads til to ting: kærlighed og sjov.
Aftenens menu præsenteres i klassisk à la carte-stil, hvor gæsten selv bestemmer omfanget af hvor meget man vil gå på opdagelse i Mads og Helgas verden. Dog anbefales der et minimum af 5-6 retter - Men de er begge trætte af begrænsninger, så man kan også slå sig løs.
Det vil være muligt at vælge mellem snacks, forretter, hovedretter og desserter og alle serveringer er tiltænkt 2 personer, som deler. Man kan dog selvfølgelig godt være flere om bordet.
Altsammen til rimelige priser i klassisk deleret-stil: Det kunne være knivmuslinger til 150 kroner eller Blæksprutte og Lardo til 110,-. Eller større hovedretter fra land og hav varierende fra 300-900 alt efter mængde. Man kunne også runde aftenen af med chokolademousse og Pisa Ambon til 75 kroner.
Vores vinkort er funderet i en personlig kollektion af vine, der har gjort stort indtryk på os gennem årene. Der vil derfor være fantastiske vine på kortet, som kan være svære at støve op andre steder. Men kortet vil selvfølgelig være inkluderende for alle, så vi har også skabt samarbejder med lokale vinimportører, hvor vi har nøje udvalgt vine til aftenen.
Prisen på 100kr/person vil blive modregnet regningen på aftenen.
Alle hendvendelser angående arrangementet skal rettes til:
August på tlf 22 75 12 09